Velkommen til søsterloge nr. 23 Elisabeth I.O.O.F.

Velkommen til Søsterloge nr. 23 Elisabeth

 

Søsterloge nr. 23 Elisabeth har bopæl på Algade 8, 4760 Vordingborg.

Odd Fellow Ordenen er et etisk og humanistisk samfund, hvis formål er at udbrede 

Venskabets, Kærlighedens og Sandhedens grundprincipper mellem mennesker. 

 

Vi mødes den 1. og 3. tirsdag i hver måned. I perioden 16. maj - 31. august holder vi ferie.

Vi holder møder i vores logesal, hvor vi har en fast dagsorden, samt indlæg og foredrag.

 

Efter logemødet mødes vi i vores selskabslokaler til en let anretning, hvor vi har et hyggeligt samvær.

Her har vi ligeledes foredrag, musik og underholdning.

Udover vores logemøder har vi eks. følgende aktiviteter:

Den første søndag efter logens stiftelsesdag lægger vi blomster på afdødes søstres grave.

Til jul uddeles hjælp til familier i logens nærområde, som måtte have behov herfor.

Fælles arrangementer med broderloge nr. 46 Sjølund, som vi iøvrigt deler lokale med.

 

Vi har for tiden sponsorat for 2 børn i SOS-Børnebyerne, ligesom flere hjælpeorganisationer modtager støtte.

Desuden afholdes jævnlig lotterier og indsamlinger.

 

Det er nu muligt at leje vores selskabslokaler til private fester og sammenkomster.

Vi har gode adgangsforhold med rampe til kørestolsbrugere og brede døre.

God parkeringsplads lige ved døren. 

Lokalerne kan lejes for både hele og halve dage, med eller uden køkkenpersonale.

Der er plads og service til ca. 90 personer.

Tryk på følgende link:

www.oddfellow-vordingborg.dk/sostre

Se under "leje af selskabslokaler" og "ordensbygninger"