Historie

...Søsterloge nr. 23 Elisabeth.

Søsterlogen stiftedes den 15. september 1935.

Søssterlogen begyndte som forening den 9. april 1922 og har sit udspring fra søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe i Næstved og tæller i skrivende stund 72 søstre.

Søsterloge nr. 23 Elisabeth er moderloge til søsterlogerne nr. 26 Noomi i Nykøbing F, hvortil 25 søstre blev afgivet i 1941, samt søsterloge nr. 56 Clementia i Stege, hvortil der blev afgivet 26 søstre i 1972.

I 2003 blev der mellem søsterloge nr. 23 Elisabeth og broderloge  nr. 46 Sjølund, indgået en aftale om fælleseje af Ordensbygningen Algade 8, og samtidig blev der foretaget en gennemgribende istandsættelse og udsmykning af underetagen.

Søsterloge nr. 23 Elisabeth er en meget velfungerende loge. Her er et lille overblik over nogle af de aktiviteter der afholdes, udover logens ordinære møder:

  • Den første søndag efter logens stiftelsesdag, bliver der lagt blomster på afdødes søstres grave.

  • Til jul uddeles hjælp til familier i logens distrikt, som måtte have behov herfor.

Desuden har logen sponsorat for et par børn i SOS-Børnebyerne, ligesom flere hjælpeorganisationer modtager hjælp.

Navntet Elisabeth har en spændende historie.

Elisabeth blev født i Ungarn og levede på samme tid som Frans af Asissi. De mødtes dog aldrig, men beundrede hinanden på afstand.

Hun fødtes i 1207 som datter af Kong Andreas. Femten år gammel blev hun gift med landgreve Ludwig af Thüringen, som hun havde været forlovet med siden vuggen.

Hendes mand var hende meget hengiven, og de fik en søn og to døtre. Han var den eneste af sin slægt, som forstod og værdsatte Elisabeths trang til at hjælpe de syge og nødlidende. Fra slottet i Wartburg, hvor de levede, gik hun dagligt til Eisenach, til de fattige og syge, som hun bragte mad og tøj.

Elisabeth og hendes mand, byggede hospitaler både i Eisenach og Wartburg. Kilden som springer, hvor hospitalet lå, kaldes stadig Sct. Elisabeths Kilde.

Ludwig af Thüringen drog på korstog i 1227, og kom ikke tilbage. Hermed stod Elisabeth uden sin mands beskyttelse, og kort tid efter, blev hun af svogeren jaget ud af sit hjem, da de ikke kunne tilgive, at hun delte ud af sin formue. Hun måtte flakke om som hjemløs og tigge mad til sig selv og sine børn.

Da grev Ludwigs riddere kom tilbage fra deres togt, kæmpede de for hende, og hun fik nogle af sine ejendele tilbage. I 1229 arvede hun godset i Wartburg, som hun omdannede til et hospital, og skænkede det til Franciskanerordeen.

Hun dødede kun 24 år gammel.

Efter sin død blev hun erklæret som helgen, og hendes jordiske rester blev gravsat i Marburg i 1236, under overværelse af kejsere og umådelige menneskeskarer.

På slottet i Wartburg lever mindet om hende ligeså stærkt som mindet om Walther von der Vogelweide og Martin Luther.

Elisabethskirken i Martburg er opkaldt efter den hellige Elisabeth.